Korrektur

Når kommaerne kikser, og grammatikken er gal

Vidste du, at der lige så mange kommafejl på en gennemsnitlig dansk hjemmeside,
som der er dårlige undskyldninger for at ikke at rette dem? 

Når jeg ikke sidder og finder på statistikker, er jeg en vaskeægte gramma-nørd,
så hvad end du har brug for en hurtig korrekturlæsning
eller en decideret genoplivning af din tekst, er jeg klar til at hjælpe.

 

Få dit budskab igennem!

Korrektur lyder kedeligt.

Korrekturlæsning er nemlig sådan en ting, man helst ikke skal lægge mærke til.
Det er jo fejlene, man stopper op ved.

Du kan bruge nok så lang tid på at skrive en god tekst, men hvis den er fyldt med fejl, kommer den aldrig til at arbejde for dig.

Fejlfyldte tekster skræmmer dine kunder væk og får dig til at fremstå som både sjusket og uprofessionel. Det er næppe ord, du selv ville inkludere i dit slogan.

"Men hvorfor er det så vigtigt? Folk forstår det jo godt."

Det er vigtigt, fordi fejlene stjæler fokus fra dit budskab.

Så enkelt kan det siges.

Derfor har korrekturlæseren én opgave: At få din tekst til at fremstå så skarp som muligt.

Folk skal nemlig ikke kun forstå teksten. De skal også forstå, hvem du er som afsender. Et fejlfrit sprog signalerer, at du er troværdig og professionel – og at du tager både dig selv og din virksomhed alvorligt.

Hvad signalerer sjuskede og fejlfyldte tekster? 

Det kan du nok selv regne ud.

Som korrekturlæser er mit mål at sørge for, at du kommer i mål med dine tekster.

Det betyder:

  • at du får dine tekster tilbage i tip-top stand
  • at du får dine tekster til tiden og så hurtigt som muligt – ofte inden for få timer
  • at det er så nemt som muligt for dig. 

 

 

Vælg mellem 3 korrekturniveauer:

Basis

Til dig, der har brug for en god, gammeldags korrekturlæsning af din tekst. Jeg retter stave- og slåfejl, grammatiske fejl og tegnsætningsfejl. Hvis kommaerne driller, eller du før har været i kamp med et nutids-r, er det her pakken for dig.

Plus

Til dig, der udover den grundlæggende korrektur gerne vil have feedback på det sproglige, så du undgår misvisende eller kringlede formuleringer. Derudover retter jeg inkonsekvent brug af termer og forkortelser og tjekker navne, hvor der måtte være tvivl. Hvem er (ikke) bange for Vagina Woolf? 

Premium

Korrektur og sprogrevision. Til dig, der vil have tunet hele teksten. Med denne pakke får du både grundig korrektur og forslag til formuleringer og sproglige forbedringer. Jeg strammer hele teksten op for dig, men sørger selvfølgelig for at bevare din tone og dit budskab.

Effective Digital Consultancy Strategy

3 gode grunde til at lade mig stå for korrekturen

Jeg har 3+ års erfaring som korrekturlæser for de største streamingtjenester.
Jeg kan (heller) ikke fordrage fejlfyldte undertekster, så jeg satte mig for at ændre på det og har derfor opbygget en endnu større erfaring med både at korrekturlæse og kvalitetskontrollere andres tekster.

Jeg satte kryds og bolle, da andre børn spillede det.
Jeg har altid fundet en unaturligt stor glæde i korrekte kommaer, og hvor mystisk det end må synes, brænder jeg også for at fikse dine.

Jeg kan virkelig ikke lade være.
Når du vælger mig, holder jeg selvfølgelig, hvad jeg lover, og jeg fikser altid liiige lidt ekstra.